Salgsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer og arrangementer fra Restaurant Lillering Skov.

Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem Dem som køber og Restaurant Lillering Skov ApS.

Aftaleindgåelsen
Købsaftalen, ordrebekræftelser, aftaler og lign er underlagt dansk rets almindelige regler og indgås på dansk. Aftalen er først bindende for begge parter, når Restaurant Lillering Skov har registreret og modtaget betaling.

Billetkøbet
Billet til arrangementer eller events købes direkte på lilleringskov.dk og betales med Dankort via hjemmesiden. Din kvittering kan du nu se på skærmen, og i løbet af få minutter vil du modtage din kvittering via email. Kvitteringen medbringes som billet til selve arrangementet.

Ordrebekræftelse
Lige efter De har foretaget Deres køb, vil De modtage en ordrebekræftelse pr. mail.

Betaling
Al betaling foregår med Dankort.

Gebyr
Vi tager IKKE gebyr for betaling med Dankort.

Priser
Alle priser er angivet i danske kroner og inkl. moms, med mindre andet er angivet.

Billetten
Ved køb af billetter til et arrangement skal et print af kvitteringen fra købet blot medbringes på selve dagen for arrangementet.

Bortkomst af billet
Hvis billetten/kvitteringen bliver væk før arrangementet, kontakt da venligst Restaurant Lillering Skov om aftale om fremsendelse af ny ordrebekræftelse inden arrangementet.

Aflysning
Et arrangement eller en event er aflyst, hvis arrangementet slet ikke gennemføres. Ændringer i repertoiret, datoen, delvis gennemførelse af arrangementet m.v. er således ikke en aflysning, og pengene refunderes normalt ikke.

Refundering
Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning.
I øvrigt gøres opmærksom på, at i henhold til forbrugeraftaler om køb af billetter ikke omfattet af fortrydelsesretten.

Fortrydelsesret
Idet der er tale om fødevarer eller billetter til arrangementer, findes der ingen fortrydelsesret. Bliver du forhindret i at deltage, må billetterne gerne overdrages til en anden, som så kan deltage.

Sikkerhed
Restaurant Lillering Skovs betalingsgateway er bygget på DanDomains betalingssystem, som lever op til alle de sikkerhedskrav, der i dag bliver stillet og er godkendt og certificeret af Nets A/S. Al kommunikation mellem DanDomains betalingssystem og dig som kortindehaver foregår via en krypteret SSL forbindelse. Dette sikrer, at uvedkommende ikke kan se de data, som udveksles.

Salg til private
Dankortbetaling ved bestilling, hvis salget foregår via hjemmesiden.

For vores dinér transportable gælder:

  • Min. 10 kuverter.
  • Bestillinger samt rettelser skal ske senest 8 dage før.
  • Betaling skal ske kontant/check eller med dankort til chaufføren eller ved afhentning.
  • Servicet skal tilbageleveres rent.

Pris for levering af dinér transportable:
Levering fra 0-10 km kr. 150,-
Levering fra 11-30 km kr. 275,-
Over 30 km udregnet pr. km.

Salg til engros/erhverv
Kontakt os på mail@lilleringskov.dk

Forbehold
Der tages forbehold for udsolgte og udgåede varer samt tryk- og tastefejl.
Restaurant Lillering Skov forbeholder sig ret til at annullere udstedte billetter mod tilbagebetaling af billettens pris. Restaurant Lillering Skov tager forbehold for fejl i oplysninger om priser og for udsolgte arrangementer. Restaurant Lillering Skov er alene ansvarlig for billetkøberens eventuelle direkte tab, såfremt ansvar foreligger efter dansk rets almindelige regler.

Reklamation
Restaurant Lillering Skov sætter kvalitetskravene meget højt på alle vores produkter, events og arrangementer, men skulle der mod forventning være sket en fejl skal enhver form for reklamation, der vedrører selve arrangementet, skal rettes direkte til Restaurant Lillering Skov ApS, mail@lilleringskov.dk

Skulle der være fejl eller mangler ved produktet, er det kundens ansvar at opbevare produktet forsvarligt under kraftig køl, frys eller efter anvisning fra Restaurant Lillering Skov, til en evt. ombytning eller returnering kan foretages. Restaurant Lillering Skov godtager ikke returnerede varer, der er fordærvede eller som ikke har konkrete fejl eller mangler. De skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra Restaurant Lillering Skov skal påberåbes i rimelig tid efter, at De har opdaget fejlen. Hvis De opdager en fejl, skal De hurtigt rette henvendelse til Restaurant Lillering Skov. De har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget.

Copyright
Al tekst og billeder tilhører Restaurant Lillering Skov.

         
Gammel Høver Lillering Skov Venge Kloster Desserten Kontrolrapport
Restaurant Gammel Høver
Silkeborgvej 39
8464 Galten
Restaurant Lillering Skov
Århusvej 280, Skovby
8464 Galten
Restaurant Venge Kloster
Låsbyvej 80, Veng
8660 Skanderborg
Desserten
Århusvej 280, Skovby
8464 Galten
Ring 86 94 37 55
Man-fre: kl. 9-12
mail@lilleringskov.dk