Vine vi anbefaler til maden

Herunder har vi et udvalg af diverse vine, som Restaurant Lillering Skov anbefaler til vores mad. Vinene kan købes i forbindelse med køb af dinér transportable mad.
  • Alle vine sælges kun i hele kasser, dvs. 6 flasker af hver, på nær dessertvine som sælges enkeltvis.
  • Betalingen sker sammen med maden.
  • Vinen vil blive leveret samlet sammen med maden.

Velkomstvin

 
Quercioli Reggiano Lambrusco dolce, Italien
Druerne til denne vin hedder Lambrusco Salamino og Lambrusco Marani. Flot intens rubinrød farve med flot og fyldig skum. Frugtagtig med en duft af viol. Vi anbefaler denne vin til vore frugtspyd og som aperitif. Bør nydes afkølet.
 

Pris pr. flaske, kr. 70,-

Min. køb er 6 flasker

Cava

 
Bellisco - Semi seco, Spanien
Denne cava er lagret i 10 måneder på flasker og er lavet 100% på Macabeo-druer. Cavaen er lysgul med smukke grønlige nuancer. Vinen har fine vedvarende bobler og en afrundet smag med strejf af sødme. Anbefales til aperitif, tapas, m.v.
 

Pris pr. flaske, kr. 75,-

Min. køb er 6 flasker

Hvidvin

Woodhaven, Californien Chardonnay , 2012, USA

 
Denne fuldmodne Chardonnay er en lille eksplosion i glasset med sin herlige smag af tropiske frugter, lime, ananas og fersken. Fine små noter fra træfadene giver vinen den perfekte balance. Vinen er velegnet til lyst kød, gerne med cremede saucer, pastaretter eller blot til ren nydelse.
 

Pris pr. flaske, kr. 100,-

Min. køb er 6 flasker
Woodhaven, Californien Chardonnay , 2012, USA

Rødvin

 
Diemersdal Private Collection, 2014
Meget mørk i glasset, men med modne brune skær i kanten. Duften er mættet med både mørk frugt og chokolade samt lidt vanilje-noter fra den lange fadlagring. Der er et delikat lille touch af sødme i smagen, som giver tanninerne et fint modspil. En ganske robust og kraftfuld vin, der fylder godt ud i hele munden. Forrygende eftersmag proppet med masser af fed frugt, krydderier, røgede noter og et godt bid.
 
En rigtigt seriøs ”Bordeaux-blend”, som igen viser Sydafrikas formåen til at lave store vine. Her er masser af potentiale, så vinen kan også sagtens ligge i kælderen nogle år endnu.
 
Server gerne vinen til vildt, gullasch, stroganoff og andre tungere kødretter. Husk at dekantere vinen før servering.
 

Pris pr. flaske, kr. 125,-

Min. køb er 6 flasker
Los Haroldos, Family Reserva Malbec, Argentina
Los Haroldos Family Reserva Malbec har en dyb rød farve med strålende lilla nuancer. Aromaen byder på røde frugter som kirsebær, blommer og hindbær kombineret med strejf af egetræ, chokolade og vanille.
 
Smagen er blød med moden tannin og velafbalanceret syre, der kæler behageligt for ganen i den vedholdende eftersmag.
 

Pris pr. flaske, kr. 100,-

Min. køb er 6 flasker
Passi Reali, Valle Reale, Montepulciano d'Abruzzo, Italien
NYHED: Vi er stolte af at kunne tilbyde denne økologiske rødvin.

Passi Reali har en meget mørk, blank, rød farve og en krydret, dyb, kompleks duft med toner af mørke kirsebær, blommer og brombær. Smagen er meget kødfuld og koncentreret, med god velour og frugtrige toner af syltede, mørke bær. Samtidig finder man et godt bid og en fin tannin i vinen, som slutter meget harmonisk med krydrede toner af mørk chokolade, mandler og lakrids.
 
En meget kompleks og samtidig charmerende vin som vil egne sig fint til okse, lam, and og grønsagsretter.
 

Pris pr. flaske kr. 100,-

Min. køb er 6 flasker
Toro de Piedra, Syrah/Cab. Sauv. 2010
Farven er flot og kompakt i glasset og i duften vælter det frem med nuancer som hindbær, roser, sort peber, muskat og kaffebønner. Smagen er virkelig intens med mørke kirsebær, tobak-noter, blomme og søde modne solbær. Vinen afsluttes af en kraft- og sødmefuld eftersmag med et touch af vanille. Anbefales varmt til oksekød, lam, og vildtretter.
 

Pris pr. flaske, kr. 100,-

Min. køb er 6 flasker
Woodhaven, Zinfandel, 2011, USA
Rig, moden og rørig Zinfandel med aroma af blommer og sorte kirsebær. Dyb granatrød farve, med smag af hindbær og brombær samt strejf af krydderi. Koncentreret vin med fremragende balance og bløde tanniner. Den lette fadsmag komplimenterer flot vinens vidunderlige frugt.
Vinen er den perfekte ledsager til spareribs, grillede steaks, pizza, lasagne og pastaretter med kraftige saucer. Serveres ved 18°C.
 

Pris pr. flaske, kr. 100,-

Min. køb er 6 flasker
Gran Maestro, Appassimento 2015
Dyb rød og helt tæt i farven. Duften er proppet til randen af moden og sødmefuld frugt ledsaget af fine små noter af tørrede krydderier, kirsebær, chokolade og lakrids. En rigtig skøn vin med masser af varme toner og en fin lille sødmegrad, der ikke på noget tidspunkt overdrives. Det giver en rund og blød vin i glasset, en vin som smyger sig rundt i hele munden og efterlader en lang dvælende eftersmag. En virkelig prisdygtig og charmerende italiener!
 
Drik gerne vinen til kraftigere pastaretter, de fleste medium krydrede kødretter (både lyst og mørkt kød), bøf eller steg på grillen.
 

Pris pr. flaske, kr. 80,-

Min. køb er 6 flasker
Guado al Melo, Bom ba ba bá 2015
Mørkelilla farve i glasset. Varm og frodig næse af røde frugter og krydderier. Tæt og kompakt i smagen, elegant og med hints af søde kirsebær. På mange måder en klassisk Sangiovese, enkel, med et godt bid og en god struktur. Det her er vin fra visionær producent, som vi kommer til at høre meget fra i fremtiden.
 
Egner sig fortrinligt til koldt, røget, stegt eller grillede kødretter.
 

Pris pr. flaske kr. 80,-

Min. køb er 6 flasker

Dessertvin

 
Brejinho da Costa, Moscatel de Setúbal
En hedvin, der kun produceres på halvøen ”Setúbal” syd for Lissabon. Flot indbydende farve, dyb sød og indtagende duft af rosiner, muskat og thé.
 
Smagen er rig og sød med smag af nødder og moden frugt. Tag vinen ud af køleskabet ca. 10-15 min. før servering, så duftes og smages vinen tydeligere. Husk at vinen nydes bedst i almindelige vinglas!
Brug vinen til ikke alt for søde desserter eller blot som hyggevin.
Må også godt bruges som fredagslik for voksne!
 

Pris pr. flaske, kr. 125,-

Min. køb 1 flaske
Vino Spumante, Dolce Piemonte, Brachetto, Italien
Fremragende til sommerens friske frugtsalater, frisk frugt i det hele taget og til blot at nyde køleskabskold i store slurke, men er også velegnet som aperitif og til kager. Serveres ved 5°-8°C.
 

Pris pr. flaske, kr. 125,-

Min. køb 1 flaske
Weingut Trenz, “Sweet Symphony”, Riesling 2015
Weingut Trenz er beliggende i Johannisberg, som er en del af Rheingau og har eksisteret siden 1670. Sweet Symphony Riesling er en sød vin baseret på 100% Riesling.

En fantastisk dessertvin med en gyldenklar farve og skønne dufte af litchi, honning og limefrugt. Dejlig rund og fyldig i munden med krydrede noter. Syren skaber en flot struktur og balance i den sødmefulde vin.
 
Utroligt indsmigrende og elegant med en velsmag af en anden verden.
 

Pris pr. flaske, kr. 125,-

Min. køb 1 flaske
 
         
Gammel Høver Lillering Skov Venge Kloster Desserten Kontrolrapport
Restaurant Gammel Høver
Silkeborgvej 39
8464 Galten
Restaurant Lillering Skov
Århusvej 280, Skovby
8464 Galten
Restaurant Venge Kloster
Låsbyvej 80, Veng
8660 Skanderborg
Desserten
Århusvej 280, Skovby
8464 Galten
Ring 86 94 37 55
mail@lilleringskov.dk