Vine vi anbefaler til maden

Herunder har vi et udvalg af diverse vine, som Restaurant Lillering Skov anbefaler til vores mad. Vinene kan købes i forbindelse med køb af dinér transportable mad.
  • Alle vine sælges kun i hele kasser, dvs. 6 flasker af hver, på nær dessertvine som sælges enkeltvis.
  • Betalingen sker sammen med maden.
  • Vinen vil blive leveret samlet sammen med maden.

Velkomstvin

 
Quercioli Reggiano Lambrusco dolce, Italien
Druerne til denne vin hedder Lambrusco Salamino og Lambrusco Marani. Flot intens rubinrød farve med flot og fyldig skum. Frugtagtig med en duft af viol. Vi anbefaler denne vin til vore frugtspyd og som aperitif. Bør nydes afkølet.
 

Pris pr. flaske, kr. 70,-

Min. køb er 6 flasker

Cava

 
Bellisco - Semi seco, Spanien
Denne cava er lagret i 10 måneder på flasker og er lavet 100% på Macabeo-druer. Cavaen er lysgul med smukke grønlige nuancer. Vinen har fine vedvarende bobler og en afrundet smag med strejf af sødme. Anbefales til aperitif, tapas, m.v.
 

Pris pr. flaske, kr. 75,-

Min. køb er 6 flasker

Hvidvin

 
ButiNages Blanc, chateau de Nages, Costéries de Nîmes, Rhône, Frankrig
NYHED: Fantastisk økologisk vin

I duften har ButiNAGES Blanc en god fedme og en meget lækker frugtaroma med nuancer af ferskner, abrikoser, akacieblomst og passionsfrugt. Smagen er flot afrundet, med god velour og frugtrige, eksotiske toner. Vinen slutter med bid og god mineralitet.
 
En rigtig ”pleaser”, ren og aromatisk. Server den til skaldyr og fiskeretter, pastaretter med hvide saucer og som aperitif.

Pris pr. flaske 100,-

Min. køb er 6 flasker
Toro de Piedra, Chardonnay 2014
Gylden, med et ”guld-skær”. Meget intens duft af mandel, pære, vanille og ananas. Med det samme fyldes munden af eksotiske frugter pakket ind i en flot og fyldig eftersmag. Alt er simpelthen perfekt doseret i denne vin! Dette er oversøisk Chardonnay, hvor de europæiske producenter skal stå meget tidligt op for at kunne følge med! Server vinen ved 7-8°C til fisk og skaldyr, men lige så gerne til lyst kød.
 

Pris pr. flaske, kr. 100,-

Min. køb er 6 flasker
Woodhaven, Californien Chardonnay , 2012, USA
Denne fuldmodne Chardonnay er en lille eksplosion i glasset med sin herlige smag af tropiske frugter, lime, ananas og fersken. Fine små noter fra træfadene giver vinen den perfekte balance. Vinen er velegnet til lyst kød, gerne med cremede saucer, pastaretter eller blot til ren nydelse.
 

Pris pr. flaske, kr. 100,-

Min. køb er 6 flasker
Gran Maestro - Appassimento, Bianco
Farven er flot gylden med intense dufte af fersken, mango og passionsfrugt efterfulgt af skønne hvide blomster. Smagen er fyldig og blød med solmodne eksotiske frugter. En flot struktur og balance mellem sødmen og syren giver en behagelig fornemmelse i munden. Eftersmagen er frisk og vedvarende.
 
Nyd den ved 8-10°C sammen med fed fisk, lagrede oste eller grillede grøntsager.
 

Pris pr. flaske, kr. 80,-

Min. køb er 6 flasker

Rødvin

Los Haroldos, Family Reserva Malbec, Argentina

 
Los Haroldos Family Reserva Malbec har en dyb rød farve med strålende lilla nuancer. Aromaen byder på røde frugter som kirsebær, blommer og hindbær kombineret med strejf af egetræ, chokolade og vanille.
 
Smagen er blød med moden tannin og velafbalanceret syre, der kæler behageligt for ganen i den vedholdende eftersmag.
 

Pris pr. flaske, kr. 100,-

Min. køb er 6 flasker
Los Haroldos, Family Reserva Malbec, Argentina

Dessertvin

 
Brejinho da Costa, Moscatel de Setúbal
En hedvin, der kun produceres på halvøen ”Setúbal” syd for Lissabon. Flot indbydende farve, dyb sød og indtagende duft af rosiner, muskat og thé.
 
Smagen er rig og sød med smag af nødder og moden frugt. Tag vinen ud af køleskabet ca. 10-15 min. før servering, så duftes og smages vinen tydeligere. Husk at vinen nydes bedst i almindelige vinglas!
Brug vinen til ikke alt for søde desserter eller blot som hyggevin.
Må også godt bruges som fredagslik for voksne!
 

Pris pr. flaske, kr. 125,-

Min. køb 1 flaske
Vino Spumante, Dolce Piemonte, Brachetto, Italien
Fremragende til sommerens friske frugtsalater, frisk frugt i det hele taget og til blot at nyde køleskabskold i store slurke, men er også velegnet som aperitif og til kager. Serveres ved 5°-8°C.
 

Pris pr. flaske, kr. 125,-

Min. køb 1 flaske
Weingut Trenz, “Sweet Symphony”, Riesling 2015
Weingut Trenz er beliggende i Johannisberg, som er en del af Rheingau og har eksisteret siden 1670. Sweet Symphony Riesling er en sød vin baseret på 100% Riesling.

En fantastisk dessertvin med en gyldenklar farve og skønne dufte af litchi, honning og limefrugt. Dejlig rund og fyldig i munden med krydrede noter. Syren skaber en flot struktur og balance i den sødmefulde vin.
 
Utroligt indsmigrende og elegant med en velsmag af en anden verden.
 

Pris pr. flaske, kr. 125,-

Min. køb 1 flaske
 
         
Gammel Høver Lillering Skov Venge Kloster Desserten Kontrolrapport
Restaurant Gammel Høver
Silkeborgvej 39
8464 Galten
Restaurant Lillering Skov
Århusvej 280, Skovby
8464 Galten
Restaurant Venge Kloster
Låsbyvej 80, Veng
8660 Skanderborg
Desserten
Århusvej 280, Skovby
8464 Galten
Ring 86 94 37 55
mail@lilleringskov.dk