Jul på jysk: “Den Bedste Julefrokost”
Vi byder på en forrygende fest, hvor der er sørget for alt og hvor alle er velkomne. I kan komme som venne-grupper, foreninger, firmaer, eller bare som et par, der gerne vil have en sjov aften.
I får jeres eget bord og har dermed en ”fest i festen” og et fast mødested hele aftenen, men efter spisning har I også mulighed for at "mingle" med de øvrige gæster. Der er altså altid én at danse med, én at snakke med og altid godt selskab i baren!
Restaurant Gammel Høver sørger for underholdning og julestemning, krydret med god musik fra scenen hele aftenen, og der bliver både noget at synge med på og danse til. Samtidigt indrettes festlokalet, så der også er mulighed for at sludre med vennerne eller kollegaerne ved bordet.
Menuen er det helt store julebord, hvor kvaliteten er sat i højsædet og hvor der sluttes af med et imponerende juledessertbord kreeret af vores dygtige konditorer!
Ølhanerne er åbne fra start til slut, og ønsker du en velskænket drink, så er vores personale i baren både hurtige og smilende.
Vores koncept er simpelt, men det virker. Der er noget for alle. Både dem, som vil hyggesnakke og netværke, dem som vil danse, dem som vil hænge i baren, og dem som vil dyste imod kollegaerne eller måske det konkurrerende firma i byen. Én ting er sikker, ingen kommer ud, før I har haft en god aften!
Aftenens program:
- Kl. 18.00: Velkomst
- Kl. 18.30: Den store julebuffet*
- Kaffe/the fra buffet hele aftenen
- Mulighed for tilkøb af fri bar med øl, sodavand og vine.
- Snaps, avec og drinks kan købes i baren hele aftenen.
- God stemning og service i særklasse.
- Underholdning under middagen og live musik med "John Mogensen Jam" til dans efter middagen til kl. 02.00.
*Julefrokost-buffet:
Sildeudvalg med karrysalat og hjemmebagt rugbrød.
Pandestegt rødspættefilet med rørt remoulade og citron.
Tarteletter med høns i asparges.
Røget lakseroulade med urtecreme, hertil skaldyr,
friske salater og sauce verte.
Mørbrad a la creme med bacon og purløg.
Julemedister med grønlangkål.
Svinekæber braiseret i juleøl og julens krydderier.
Glaseret skinke med muscovado sukker og brunede kartofler.
Ribbensteg med hjemmelavede rødkål.
Juledessert:
Spiseligt juletræ – med smag af chokolade og kirsebær.
Små julegodter til den søde tand.
Musikken
Bandet "John Mogensen Jam" sørger for det musikalske indslag til festen. Det er musikere med mere end 1000 Jobs bag sig, hvilket gør, at bandet er velspillende og har overskud til små fortællinger imellem sangene. De røde seler og det flotte skæg er naturligvis en del af bandets image, så tankerne ledes hen på John Mogensen.
Festen foregår her:
Restaurant Gammel Høver, Silkeborgvej 39, 8464 Galten.
Hele herligheden pr. person kr. 500,- inkl. moms
Drikkevarer købes i baren eller man kan købe fribar for +50 kr. pr. time/pr. person.