Jul på jysk: Den Bedste Julefrokost
Vi byder på en forrygende fest, hvor der er sørget for alt og hvor alle er velkomne. I kan komme som venne-grupper, foreninger, firmaer, eller bare som et par, der gerne vil have en sjov aften.
I får jeres eget bord og har dermed en ”fest i festen” og et fast mødested hele aftenen, men efter spisning har I også mulighed for at "mingle" med de øvrige gæster. Der er altså altid én at danse med, én at snakke med og altid godt selskab i baren!
Restaurant Gammel Høver sørger for julestemning krydret med god musik fra scenen og der bliver både noget at synge med på og danse til. Samtidigt indrettes festlokalet, så der også er mulighed for at sludre med vennerne eller kollegaerne ved bordet.


Aftenens program
Vores koncept er simpelt, men det virker. Der er noget for alle. Både dem, som vil hyggesnakke og netværke, dem som vil danse, dem som vil hænge i baren, og dem som vil dyste imod kollegaerne eller måske det konkurrerende firma i byen. Én ting er sikker, ingen kommer ud, før I har haft en god aften!
Program:
Kl. 18.00: Ankomst
Kl. 18.30: Den store julebuffet
Kl. 21.00 - 01.00: Live musik med "Per Andersen - One Man Show".
Kl. 02.00: Godnat og tak for i aften.
Julefrokost-buffet
Menuen er det helt store julebord, hvor kvaliteten er sat i højsædet og hvor der sluttes af med en imponerende juledessert kreeret af vores dygtige konditorer!
Sildeudvalg med karrysalat og hjemmebagt rugbrød.
Pandestegt rødspættefilet med rørt remoulade og citron.
Tarteletter med høns i asparges.
Røget lakseroulade med urtecreme, hertil skaldyr,friske salater og sauce verte.
Mørbrad a la creme med bacon og purløg.
Julemedister med grønlangkål.
Svinekæber braiseret i juleøl og julens krydderier.
Glaseret skinke med muscovado sukker og brunede kartofler.
Ribbensteg med hjemmelavede rødkål.
Juledessert:
Spiseligt juletræ – med smag af chokolade og kirsebær.
Små julegodter til den søde tand.
Hele herligheden pr. person kr. 549,-
inkl. moms
Drikkevarer:
Fri bar fra kl. 18.00-02.00 (øl, vand & vine): +449 kr. pr. person.
Snaps, diverse spiritus, drinks, irish coffee m.m købes derudover i baren.
Vil I med til julefrokosten?
Kontakt os på telefon eller mail for at reservere plads til julefrokosten på Gammel Høver den 20. november. Oplys, hvor mange I bliver, så hjælper vi jer med reservationen.
Kontortid: mandag–fredag kl. 9.00–12.00.