|
|
|
|
Vine vi anbefaler til maden |
|
|
|
|
Herunder har vi et udvalg af diverse vine, som Restaurant Lillering Skov anbefaler til vores mad. Vinene kan købes i forbindelse med køb af dinér transportable mad.
- Alle vine sælges kun i hele kasser, dvs. 6 flasker af hver, på nær dessertvine som sælges enkeltvis.
- Betalingen sker sammen med maden.
- Vinen vil blive leveret samlet sammen med maden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Denne cava er lagret i 10 måneder på flasker og er lavet 100% på Macabeo-druer. Cavaen er lysgul med smukke grønlige nuancer. Vinen har fine vedvarende bobler og en afrundet smag med strejf af sødme. Anbefales til aperitif, tapas, m.v.
Pris pr. flaske, kr. 75,-
Min. køb er 6 flasker
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Farven er flot gylden med intense dufte af fersken, mango og passionsfrugt efterfulgt af skønne hvide blomster. Smagen er fyldig og blød med solmodne eksotiske frugter. En flot struktur og balance mellem sødmen og syren giver en behagelig fornemmelse i munden. Eftersmagen er frisk og vedvarende.
Nyd den ved 8-10°C sammen med fed fisk, lagrede oste eller grillede grøntsager.
Pris pr. flaske, kr. 80,-
Min. køb er 6 flasker
Gylden, med et ”guld-skær”. Meget intens duft af mandel, pære, vanille og ananas. Med det samme fyldes munden af eksotiske frugter pakket ind i en flot og fyldig eftersmag. Alt er simpelthen perfekt doseret i denne vin! Dette er oversøisk Chardonnay, hvor de europæiske producenter skal stå meget tidligt op for at kunne følge med! Server vinen ved 7-8°C til fisk og skaldyr, men lige så gerne til lyst kød.
Pris pr. flaske, kr. 100,-
Min. køb er 6 flasker
Lysegul med lidt grønne nuancer i glasset. Delikat duft af fersken, nektariner, nødder, citrus og sommerblomster. God styrke i smagen, hvor den rene frugt bakkes flot op af noterne fra fadene. Smagen er tør men med en skøn blød og cremet eftersmag. Bør serveres ved 16° - 18°C.
Pris pr. flaske, kr. 100,-
Min. køb er 6 flasker
|
|
|
|
|
|
|
|
|
NYHED: Vi er stolte af at kunne tilbyde denne økologiske rødvin.
Passi Reali har en meget mørk, blank, rød farve og en krydret, dyb, kompleks duft med toner af mørke kirsebær, blommer og brombær. Smagen er meget kødfuld og koncentreret, med god velour og frugtrige toner af syltede, mørke bær. Samtidig finder man et godt bid og en fin tannin i vinen, som slutter meget harmonisk med krydrede toner af mørk chokolade, mandler og lakrids.
En meget kompleks og samtidig charmerende vin som vil egne sig fint til okse, lam, and og grønsagsretter.
Pris pr. flaske kr. 100,-
Min. køb er 6 flasker
Farven er flot og kompakt i glasset og i duften vælter det frem med nuancer som hindbær, roser, sort peber, muskat og kaffebønner. Smagen er virkelig intens med mørke kirsebær, tobak-noter, blomme og søde modne solbær. Vinen afsluttes af en kraft- og sødmefuld eftersmag med et touch af vanille. Anbefales varmt til oksekød, lam, og vildtretter.
Pris pr. flaske, kr. 100,-
Min. køb er 6 flasker
Rig, moden og rørig Zinfandel med aroma af blommer og sorte kirsebær. Dyb granatrød farve, med smag af hindbær og brombær samt strejf af krydderi. Koncentreret vin med fremragende balance og bløde tanniner. Den lette fadsmag komplimenterer flot vinens vidunderlige frugt.
Vinen er den perfekte ledsager til spareribs, grillede steaks, pizza, lasagne og pastaretter med kraftige saucer. Serveres ved 18°C.
Pris pr. flaske, kr. 100,-
Min. køb er 6 flasker
Denne vin viser endnu engang Bodegas Resaltes formidable evne til at producere vine af utrolig høj kvalitet. Så køb, for hulen, køb! Sådan en prisdygtig moden top-vin fra et klasse-vinhus i Ribera del Duero er ikke noget, man sådan lige får fingrene i!
Det anbefales at den serveres ved 16° - 17° C. Denne vin kan klare alle de kraftige kødretter.
Pris pr. flaske, kr. 125,-
Min. køb er 6 flasker
Meget mørk i glasset, men med modne brune skær i kanten. Duften er mættet med både mørk frugt og chokolade samt lidt vanilje-noter fra den lange fadlagring. Der er et delikat lille touch af sødme i smagen, som giver tanninerne et fint modspil. En ganske robust og kraftfuld vin, der fylder godt ud i hele munden. Forrygende eftersmag proppet med masser af fed frugt, krydderier, røgede noter og et godt bid.
En rigtigt seriøs ”Bordeaux-blend”, som igen viser Sydafrikas formåen til at lave store vine. Her er masser af potentiale, så vinen kan også sagtens ligge i kælderen nogle år endnu.
Server gerne vinen til vildt, gullasch, stroganoff og andre tungere kødretter. Husk at dekantere vinen før servering.
Pris pr. flaske, kr. 125,-
Min. køb er 6 flasker
Jaraman vinene er skabt fra en fusion af to ekstraordinære vinmarker (Clare Valley og McLaren Valley) fra to ikoniske vinregioner i Australien. Sikke en duft! Her er sødmefulde mørke frugter såsom blomme, brombær og sorte kirsebær skønt suppleret af fine små noter af muskatnød, lakrids og kanel. Der er fuld power på smagen, hvor den krydrede og sødmefulde frugt spiller flot op til de fine antydninger af chokolade og kaffe. Det hele ender smukt i en silkeblød finale. 1-0 til Australien!
Drik vinen til kraftige kødretter (okse, lam og vildt). Vinen kan sagtens lægges væk et par år, hvis man kan vente..!
Wakefield er kåret som nr. 1 i vinderi i verden på Wine & Spirits.
Pris pr. flaske, kr. 125,-
Min. køb er 6 flasker
En flot rubinrød farve i glasset. Jo ældre vinen er, desto mere vil farven få strejf af det granatrøde. Vinen har en intens bouquet, som er skarp og moden med noter af modne kirsebær, blommer og violer. På ganen er vinen dejlig smagfuld, afbalanceret og vedholdende med bløde, fløjlsagtige tanniner samt noter af kirsebær, mørke hindbær og timian.
Velegnet til kraftigere retter med okse- og vildtkød. Servér vinen ved 16-18°C. Vinen har potentiale til at ligge i 10-15 år.
Pris pr. flaske, kr. 150,-
Min. køb er 6 flasker
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Brejinho da Costa, Moscatel de SetúbalEn hedvin, der kun produceres på halvøen ”Setúbal” syd for Lissabon. Flot indbydende farve, dyb sød og indtagende duft af rosiner, muskat og thé.
Smagen er rig og sød med smag af nødder og moden frugt. Tag vinen ud af køleskabet ca. 10-15 min. før servering, så duftes og smages vinen tydeligere. Husk at vinen nydes bedst i almindelige vinglas!
Brug vinen til ikke alt for søde desserter eller blot som hyggevin.
Må også godt bruges som fredagslik for voksne!
Pris pr. flaske, kr. 125,-
Min. køb 1 flaske
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|